Sydafrika - Assistance til den nationale energimyndighed i planlægning af elsystemet, herunder integration af uafhængige elproducenter (IPP’s)

Sydafrika har indført et Feed-in-tarif system for vedvarende energiproduktion (REFIT) og planlægger at indtroducere uafhængige elproducenter (IPPs – Independent Power Producers) i elsystemet. Projektet har haft til formål at identificere, hvorledes den nationale energimyndighed (NERSA) kan skabe et godt grundlag for en succesfuld implementering af REFIT og dermed sikre, at regeringens politik for vedvarende energi bliver gennemført.

 

Projektet er udarbejdet i samarbejde med den danske systemoperatør Energinet.dk, og omfattede rådgivning til NERSA om planlægningsmetoder og værktøjer for elsektoren, integration af IPPs i det sydafrikanske elsystem og godkendelsesprocedurer for elproducenter. Regulering af uafhængige transmissionsoperatører og udvikling af grid codes har også været en del af projektet.

 

Fire workshopper

Ea Energianalyse og Energinet.dk har gennemført fire workshopper, som dækkede tekniske, planlægningsmæssige og regulative aspekter med betydning for integration af vedvarende energikilder i elproduktionen under REFIT-programmet. Workshopperne havde til formål at styrke NERSA’s rolle i forhold til at regulere og administrere disse aspekter effektivt.

 

Projektet blev afsluttet i maj 2010.

Opdateret 02.11.2010

Yderligere information:

 

Kontakt: Edward James-Smith

 

 

Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 4, 3. th.1220 København KDanmark Tel work88 70 70 83Fax 33 32 16 61

GEO: 55.675932, 12.575096