Nordic Wind Integration Research Network

Som den danske repræsentant i Nordic Wind Integration Research Network (NWIN) deltager Ea Energianalyse aktivt i netværkets diskussioner og i netværkets årlige konferencer. Netværkets øvrige medlemmer tæller Lappeenranta University of Technology (LUT) fra Finland,  Norwegian University of Science and Technology (NTNU) fra Norge og North European Power Perspectives (NEPP) fra Sverige.

 

Et forum for forskere og eksperter fra de nordiske lande
Nordic Wind Integration Research Network (NWIN) er et pan-skandinavisk netværk, der blev etableret for at styrke samarbejdet mellem nordiske forskere og repræsentanter fra industrien. Formålet med NWIN er, at skabe et forum hvor forskere og eksperter fra de nordiske lande åbent kan diskutere de udfordringer som en stigende mængde vindkraft i energisystemet afstedkommer.  NWIN tilbyder forskere og eksperter en mulighed for at præsentere og diskutere deres arbejde, at lære om den nyeste udvikling og de nyeste koncepter og praksisser indenfor feltet og at identificere fremtidige behov for forskning. Netværket er støttet af Nordisk Ministerråd.

 

Tre seminarer om vindintegration

NWIN afholder tre seminarer med fokus på vindintegration. Den primære ide med seminarerne er at bringe forskere sammen omkring peer-to-peer interaktion og diskussion. Det første seminar blev afholdt i Göteborg, Sverige den 14. december 2011. Mikael Togeby, partner i Ea Energianalyse, holdt en præsentation på seminaret om “The Danish decision of a 50% wind power share in the electricity system by 2020 - means to secure an efficient utilization of wind resources.” Hans og de øvrige deltageres præsentationer kan findes her.

 

Du kan læse mere om netværket på deres hjemmeside: http://windintegration.blogspot.com

 

Opdateret 20.01.2012

Yderligere information:

 

Kontakt: Mikael Togeby

 

Ea Energianalyse a/s Frederiksholms Kanal 4, 3. th.1220 København KDanmark Tel work88 70 70 83Fax 33 32 16 61

GEO: 55.675932, 12.575096