Tema: BiomasseBiomasse til energiformålBiomasse til energiformål er under hastig udbredelse og er et vigtigt redskab til at nå reduktionsmålene for drivhusgasemissioner i Danmark såvel som i EU. Øget brug af biomasse er et af de primære midler til at opfylde EU’s mål om 20 pct. vedvarende energi i 2020 og spiller ligeledes en vigtig rolle i de danske strategier for reduktion af drivhusgasser og opnåelse af uafhængighed af fossile brændsler, som fx Klimakommissionens anbefalinger og senest regeringens forslag til en energistrategi frem mod 2050.
Den stigende interesse for biomasse til energiformål i Europa har medført nye handelsmønstre og begyndende markedsstrukturer for biomasseressourcer, og især priserne for træ er påvirket af den stigende efterspørgsel. Udviklingen har også ført til en diskussion om den langsigtede tilgængelighed af bæredygtige ressourcer.
Gennem forskellige projekter arbejder Ea Energianalyse med udnyttelse af biomasse til energiformål. Vi har således analyseret markedsstrukturer, priser, efterspørgsel, produktionsomkostninger, ressourcegrundlag og bæredygtighed for forskellige typer af biomasse. Endvidere har Ea analyseret lokale og regionale muligheder for at udnytte biomasse på vegne af forskellige danske kommuner. Senest er markedsstrukturerne for handel med træpiller, halm og træflis blevet undersøgt.
Opdateret 29.03.2012 |
|
|
|
Ea Energianalyse a/s • Frederiksholms Kanal 4, 3. th. • 1220 København K • Danmark Tel work88 70 70 83 • Fax 33 32 16 61 • info@eaea.dk GEO:
55.675932,
12.575096
|
||