Vedvarende energi i Kina

Energiforbrug, besparelser og demand response | januar 2015 - december 2020

‘Boosting Renewable Energy as part of China’s Energy Revolution’ var et femårigt program sponsoreret af Children’s Investment Fund Foundation (CIFF). CIFF’s engagement udsprang fra erkendelsen af, at klimaforandringer helt centralt angår vores børns fremtid og især rammer fattige børn i udviklingslande.

Målet var at levere videnskabelig forskning baseret på hårde fakta samt detaljerede analyser til den kinesiske beslutningsproces ved brug af modellering og energianalyser af den kinesiske energiforsyning.

De primære aktiviteter i programmet var:

  • Detaljerede VE-scenarier for Kina ved anvendelse af modeller
  • VE-venlige strategier for udviklingen af elnettet
  • Fleksibilitet i elsystemet
  • Udbredelse af distribueret produktion
  • Udarbejdelse af China Renewable Energy Outlook (CREO)

Programmets flagskibspublikation er China Renewable Energy Outlook, der blev udgivet årligt fra 2016 til og med 2020.