Støtte til den egyptiske taskforce for nettilslutningsregler

Egypten | maj 2024 - maj 2026

Som en del af samarbejdet mellem Egypten og Danmark (Strategic Sector Cooperation – SSC), er dette projekt udført for at forbedre mulighederne for at integrere vedvarende energikilder i det egyptiske energisystem på en omkostningseffektiv måde, der samtidigstadig bevarer systemstabiliteten.

Noget af arbejdet omhandler nettilslutningsregler, som definerer, hvilke minimumskrav til funktionalitet og parameterområder elproduktionsanlæg, lagringsenheder og forbrugsanlæg, der er tilsluttet nettet, skal opfylde. Fokus har dels været at dele europæiske erfaringer fra det fælles europæiske elektricitetsmarked. Derudover også at opdatere eksisterende nettilslutningsregler i Egypten, samt at udbygge med nye regler for at sikre netstabiliteten, når der er en stor andel af varierende, vedvarende energikilder i systemet. Et resultat af arbejdet var oprettelsen af taskforcen for nettilslutningsregler (the Grid Code Task Force team (“GCTF”)), som er ansvarlig for at udvikle og foreslå nye og opdateringer til eksisterende regler.

Sammen med internationale partnere støttede Ea taskforcen i at udvikle, opdatere og implementere netværkstilslutningsreglerne i Egypten. Dette var for at imødekomme de skiftende krav i forhold til at reducere det egyptiske energisystems CO2-aftryk. Planlægning og facilitering af workshops og online møder var en del af dette, og formålet var vidensdeling og kapacitetsopbygning i den Egyptiske TSO EETC og den nationale regulator ERA.

Projektet udføres for Energistyrelsen og blev startet i maj 2024. Det forventes at løbe til slutningen af maj 2026.