Hvad får elmarkeder til at fejle, og hvordan kan det forebygges? Det undersøgte Ea Energianalyse for Sydafrika, som er i gang med at designe et nyt engrosmarked for el som led i den igangværende reform og opsplitning af Eskom. Typiske markedsfejl omfatter blandt andet manglende konkurrence, misbrug af markedsmagt, utilstrækkelige investeringsincitamenter, kapacitetsmangel, udfordringer med at integrere vedvarende energi i nettet, svage regulatoriske og institutionelle rammer samt politisk og regulatorisk usikkerhed.
For at udlede konkret læring til Sydafrika analyserede Ea en række internationale cases fra både udviklede økonomier og udviklingsøkonomier — herunder USA, Indien, Mexico, Vietnam og EU — udvalgt for at dække variation i markedsstruktur, institutionelle rammer og energimix samt forskellige typer af markedsfejl.
For hver case undersøgte Ea de strukturelle og institutionelle forhold bag fejlen, konsekvenserne for elpriser, forsyningssikkerhed og markedsstabilitet, de regulatoriske og politiske svar samt effektiviteten af de iværksatte tiltag. Analysen byggede på akademisk litteratur, markedsrapporter, og myndighedsdokumenter.
Ea Energianalyse gennemførte projektet i samarbejde med Hans-Arild Bredesen.
Vi har lavet flere projekter i Tyrkiet. Læs mere om noget af vores arbejde her.
Vi har arbejdet med mange projekter i de nordiske lande. Se eksempler her.