Vedvarende energi og energilagring i det baltiske elmarked

Balmorel: Energisystemsmodel | maj 2024 - marts 2025

Ea har udført en analyse af udbygning med vedvarende energi og ellagring i det baltiske elsystem for Sunly, et firma der arbejder inden for vedvarende energi, bygger og driver solenergi-, vind- og batterilagringsprojekter i de Baltiske Lande og Polen, samt leverer grøn elektricitet direkte til forbrugere i regionen.

Den primære opgave var at undersøge konsekvenserne ved at investere i ny lagring med et stort vandreservoir og pumpet vand i det baltiske energisystem, og hvordan sådan et stort lager vil påvirke integrationen og businesscases for vind- og solenergiprojekter i systemerne.

Scenarier blev analyseret med Balmorel-modellen. Disse omfattede en udvikling med høj PtX-efterspørgsel, hvor el og brint (H2) kunne eksporteres fra Baltikum til det øvrige europæiske system), og en udvikling, hvor efterspørgslen efter PtX er lav, og hvor eksport af H2 ikke var sat op til at være tilladt for de Baltiske lande.

Centrale konklusioner var

  • De Baltiske Lande kan blive nettoeksportører af energi og brint til det europæiske system på grund af deres gode muligheder for etablering af sol- og vindkapacitet
  • Efterspørgslen efter brint i Europa vil skabe stor værdi for den accelererede integration af vedvarende energi i systemet. I 2025, hvor der ikke er brint-efterspørgsel og uden særlig stigning i BESS-kapacitet, ligger de baltiske capture priser for solenergi under de regionale gennemsnitlige elpriser. Projekter med landbaseret vindkraft ligger omvendt meget tættere på det regionale gennemsnit.
  • Capture priser for sol- og vindprojekter stiger fra 2030 og frem, når der er en efterspørgsel efter brint
  • Et energilager med pumpet vand i Estland kan hæve capture priser for solenergiprojekter

Projektet løb fra maj 2024 til marts 2025.

Hvor vi har arbejdet