Om Ea

Ea Energianalyse er et konsulentfirma, der rådgiver og forsker inden for energi- og klimaområdet. Vores kunder er myndigheder, energiselskaber og brancheorganisationer, og vi arbejder både i Danmark og internationalt.

Energisystemer og virkemidler

Eas arbejdsfelt omfatter analyser af energisystemerne ud fra en teknisk, økonomisk og miljømæssig vinkel, samt analyser af virkemidler i energi- og klimapolitikken. Analyserne omfatter såvel nye produktionsteknologier, som besparelser og tilpasning af energiforbruget til et mere fleksibelt energisystem.

Modellering af el- og varmesystemer

Vi arbejder med komplekse matematiske modeller til simulering af el- og varmesystemer i en markedssammenhæng, og vi arbejder med scenarieteknikker for at vurdere de langsigtede muligheder for at udvikle bæredygtige energisystemer. Endvidere hjælper vi selskaber inden for energiområdet med at tilpasse sig til ændrede vilkår.

Tværfaglighed og tæt dialog

Når vi løser opgaver, lægger vi vægt på tværfaglighed, på tæt dialog med kunden undervejs i forløbet og på, at resultaterne præsenteres på en forståelig måde, uden at faglighed og dokumentation forsvinder. Vi har en tradition for at arbejde sammen med universiteter og andre rådgivere.

Organisering

Ea har en ledelsesstruktur bestående af en bestyrelse og en daglig ledelse. Bestyrelsen består af: Nina Dupont (forperson), Jesper Troelsgaard Werling, Anders Kofoed-Wiuff, János Hethey, Christian Bang, Phil Swisher og Rune Rysbjerg Møller. Direktionen består af Jesper Troelsgaard Werling, Christian Bang og Lars Møllenbach Bregnbæk, som er Administrerende Direktør.

I 2017 blev det besluttet at udstede medarbejderaktier til interesserede med anciennitet over to år. Alle berettigede medarbejdere valgte efterfølgende at købe sig ind som aktionærer i selskabet. Ea Energianalyse a/s er i dag ejet af 28 aktionærer: Lars Møllenbach Bregnbæk, Jesper Torelsgaard Werling, Anders Kofoed-Wiuff, Hans Henrik Lindboe, János Hethey, Christian Bang, Katja Jensen, Lars Pauli Bornak, Nina Dupont, Jeannett Beyer, Morten Tony Hansen, Rune Rysbjerg Møller, Anant Atul Visaria, Daniel Macchini Schrøder, Victor Duus Svensson, Luis Boscán, Michael Clemens Bloch, Phil Swisher, Roberta Orlando, Clara Christine Sångren, Christine Holm Pedersen, Karla Brunak, Francesco Gaballo, Aastha Bhattarai, Rikke Næraa, Kristina Bozhkova, Jens Christian Rørbæk Kruse og Karsten Hedegaard.

Ea Energianalyse er oprettet i 2005. Anders, Jesper og Lars indtrådte som partnere i december 2010 og János blev partner i april 2025. Kaare Sandholt var partner fra 2005 til 2011. Helge Ørsted Pedersen var partner fra 2005 til 2014. Mikael Togeby var partner fra 2005 til 2022.

medarbejdere i Ea Energianalyse

Læs mere om Eas medarbejdere her.

Regnskaber

Se regnskaber for Ea Energianalyse her: 2023, 2022, 2021, 2020, 2019, 2018, 2017, 2016, 2015, 2014, 2013, 2012, 2011, 2010, 2009, 2008, 2007 og 2005/2006.

Privatlivspolitik

Vores privatlivspolitik kan findes her.