Ladeinfrastruktur til at understøtte elektrificeringen af Femø-færgen

Danmark | marts 2024 - maj 2024

Ea Energianalyse udarbejdede en række anbefalinger til ladeinfrastrukturen i forbindelse med elektrificering af færgedriften i Kragenæs Havn. Analysen undersøgte ladebehov og mulig placering af en ladestander til den nye elfærge, der skal afløse færgen Femøsund, med udgangspunkt i den nuværende elinfrastruktur i havnen. Analysen blev fulgt op med anbefalinger til beslutningsprocesserne samt generelle anbefalinger med vægt på nettilslutning, hensyn til sejlplaner og batterisystemer.

Projektet blev udført for Lolland Kommune fra marts til maj 2024.