Elfærge til Tunø – Analyse af forsyning og batteribank

Danmark | maj 2024 - juni 2024

Formålet med projektet var at analysere muligheder og barrierer for at implementere ladeinfrastruktur for en ny elektrisk færge, der skal afløse den eksisterende Tunø-færge.

Analysen fokuserede særligt på mulighederne for nettilslutning og mulig tilføjelse af batterilagringssystem i Hou Havn, samt på synergier med elektrificering af andre færger, der bruger den samme havn.

Projektet blev udført for Odder Kommune og løb fra maj til juni 2024.