Værdi af offshoreudvikling i Østersøregionen

Østersøregionen | juli 2024 - december 2024

50Hertz, en tysk transmissionssystemoperatør (TSO), bad Ea Energianalyse foretage en analyse af de socialøkonomiske fordele ved udvikling af offshore vindkraft i Østersøregionen, der omfatter Danmark, Tyskland, Sverige, Finland, Letland, Litauen, Estland og Polen.

Teorien, der lå som udgangspunkt for analysen, var at de socialøkonomiske fordele ved at udvikle offshore vind i Østersøregionen er større end hvad traditionel cost-benefit-analyse antyder. Bredere socialøkonomisk påvirkning, såsom øget energisikkerhed, delte geostrategiske fordele og skabelse af arbejdspladser bliver ofte overset.

For at teste hypotesen, blev der i projektet samlet et bredt kvantitativt og kvalitativt grundlag, som vil støtte dialogen imellem de relevante aktører.

En grundig undersøgelse af baggrundslitteraturen var også en del af projektet, hvor de forskellige socioøkonomiske fordele ved udvikling af offshore vind blev kortlagt og undersøgt. Interviews med markedsaktører, interesseorganisationer og autoriteter blev også foretaget, for at kunne vurdere hvilken relevans, de identificerede fordele har.

I projektet blev påvirkningen af arbejdspladser undersøgt, hvis landene i Østersøregionen udfører de offshore vind-projekter, de har ambitioner om. Dette inkluderede udviklingen af Power-to-X og hybrid sammenkobling. Her blev to forskellige, men komplementære, tilgange anvendt.

En buttom-up tilgang, hvor de forskellige dele af jobskabelsen ved at udvikle, etablere, vedligeholde, forbinde, styre og nedlukke en offshore vindfarm blev undersøgt, blev efterfulgt af en top-down tilgang. Denne byggede på en dedikeret Input-Output analyse af den baltiske region, baseret på detaljeret statistisk information fra FIGARO-tabellerne, der er produceret af EUROSTAT.

En innovation fra analysen var at kunne estimere hvordan Power-to-X og udviklingen af hybrid sammenkobling påvirker jobskabelsen. En anden innovation var en analyse af fordelingen af arbejdspladser i regionen, baseret på en kombineret undersøgelse af markedsstruktur og udvikling af forsyningskæder.