CETO Special Report for COP27 udgivet i Sharm El-Sheik

| Igangværende - Igangværende

Energy Research Institute of Chinese Academy of Macroeconomic Research har udgivet en rapport ved et event på den kinesiske pavillion på COP27 klimatopmødet i Sharm El-Sheik. Rapporten, der er en del af udgivelserne fra “China Energy Transformation Outlook 2023”-serien, sætter fokus på nye globale og lokale udfordringer, og behovet for kraftigt at fremrykke implementationen af nulemissionsmålet.

Ea Energianalyse er stolte af at være medforfatter på denne rapport, som er blevet skabt som en del af samarbejdet mellem Danmark og Kina, og har fået støtte fra CIFF.

Siden energipartnerskabet mellem Kina og Danmark blev startet i 2005, har landene deltaget i et bredt samarbejde indenfor energisektoren. Rapporten, COP27 Special Report, opsummerer og diskuterer resultaterne fra energiomstillingen i både Kina og Danmark, samt landenes respektive indsatser for at håndtere udfordringerne skabt af klimaforandringer.

Rapporten kan downloades her.

Fra rapportudgivelsen på den kinesiske pavilion, der havde taler fra blandt andre Mary Warlick, Deputy Executive Director ved the International Energy Agency (billedet øverst til venstre), Dan Jørgensen, Klima-, energi- og forsyningsminister (billedet i midten), Xie Zhenhua, China Special Envoy for Climate Change (billedet øverst til højre) og An Qi fra the Energy Research Institute (billedet herunder)