Ea vinder kontrakt med North Sea Wind Power Hub

| Igangværende - Igangværende

Sammen med det tyske selskab Energynautics har Ea Energianalyse vundet en kontrakt på en stor energisystemsundersøgelse for North Sea Wind Power Hub.

Undersøgelsen skal fokusere på måder at integrere offshore vindenergi i stor skala i det fremtidige energisystem, og udfaldet skal støtte beslutningstagningen omkring den første energiø i Nordsøen. De første resultater forventes at være klar i juli 2021.

Ea vil benytte og videreudvikle vores primære modelleringsværktøj, Balmorelmodellen, til at besvare centrale spørgsmål såsom: Hvilke lande skal den første energiø tilsluttes til? Hvilken hydrogen-infrastruktur er nødvendig for at kunne understøtte integrationen af offshore energi? Hvordan sørger vi for at energiøen bliver udviklet på en fremtidssikret måde?

Ea Energianalyse og Energynautics får støtte fra den hollandske forskningsenhed TNO og DTU Wind fra Danmarks Tekniske Universitet, der bidrager med ekspertviden om hydrogen og modellering af vindenergi respektivt.

Læs mere i pressemeddelelsen fra North Sea Wind Power Hub.