Internationale virkemidler til at fremme udbredelsen af elbiler

EU | december 2012 - januar 2015

Ea Energianalyse har undersøgt hvilke internationale virkemidler, der kan anvendes til at fremme udbredelsen af elbiler i Danmark. Undersøgelsen har fokus på EU og på nationale virkemidler i medlemsstaterne.

Udrulningen af elbiler halter bagefter

Med baggrund i den danske regerings målsætning om, at Danmark skal være uafhængig af fossile brændsler i 2050, ser projektet nærmere på et af nøgleelementerne i opnåelsen af dette mål, nemlig udbredelsen af elbiler.

Til trods for de økonomiske incitamenter, der ligger i bl.a. den nugældende fritagelse fra registreringsafgiften, går udrulningen af elbiler i Danmark stadig langsomt. Det samme gør sig gældende på EU-niveau, hvor de fælleseuropæiske virkemidler heller ikke har formået at sikre en massiv udbredelse af elbiler. I projektet anvendes resultater fra danske og europæiske undersøgelser til at afdække, hvad der i dag afholder bilisterne fra at vælge en elbil ved nykøb.

Studierne peger entydigt på, at indkøbspris og rækkevidde er de primære barrierer for privatkunderne. Herefter er det tilstedeværelsen af en lade-infrastruktur, der har størst indflydelse på bilkøbernes valg.

45% af nye køretøjer i 2030 bør være elbiler for at nå EU’s målsætning for reduktion af CO2-udledninger

‘EU’s “Roadmap for moving to a competitive low carbon economy in 2050” undersøger, hvordan EU kan opfylde sit 2050 mål om at reducere de indenlandske emissioner med 80% på den mest omkostningseffektive måde.

Inden for transportsektoren viser road-mappen, at CO2 emissionerne skal reduceres med 54% – 67% i 2050. Indfrielsen af dette mål vil indebære en betydelig omstilling af transportsektorens energiforbrug til VE-baserede drivmidler.

I dette projekt har Ea Energianalyse udviklet scenarier for personbilssegmentet i EU, som viser, at hvis EU’s mål skal opfyldes uden at forlade sig for meget på biobrændstoffer, bør i størrelsesordenen 45 % af nye køretøjer være elbaserede (elbiler, plug-in eller brintbaserede) i 2030. I 2050 bør andelen af elbaserede køretøjer udgøre op mod 85%. Analysen viser dog samtidigt, at det er muligt at nå EU’s 2020-målsætninger uden elbiler. Det medfører en risiko for, at der ikke sker den udvikling af elbilerne på den korte bane, som vil være nødvendig for at indfri de langsigtede mål.

Nationale mål for elbiler kan være problematiske

Hvis EU skal sikre en stigende indfasning af elbiler, kan det overordnet set ske på to måder. EU kan forpligte medlemslandene til at sikre en vis andel elbiler – stigende over tid – eller EU kan bruge tværnationale virkemidler. Begge fremgangsmåder anvendes i dag indenfor energi og klimapolitikken. Via VE direktivet er de enkelte medlemslande eksempelvis forpligtet til at opnå en vis VE andel i deres energi- og transportsystemer.

Virkemidlerne bestemmer det enkelte medlemsland. Som eksempler på tværnationale virkemidler kan nævnes EU’s CO2 kvotesystem, som sætter samlet et loft over CO2-emissionerne fra kraftværker og større industrivirksomheder på EU plan, og EU’s krav til bilproducenterne, om at nye bilers CO2 emissioner skal reduceres til max 95 g/km frem mod 2021.

Projektet vurderer, at der vil være en række udfordringer ved at fastlægge nationale mål for elbiler. Nationale mål kan føre til:

  • en suboptimal spredning af elbiler.
  • tunge forhandlinger om, hvordan opgaven bør deles mellem de enkelte medlemsstater.
  • vanskelighed med at identificere omkostningseffektive virkemidler, der giver det ønskede gennemslag af elbiler.

Nogle lande vil være i stand til at støtte elbiler gennem reduktioner i afgifter og andre gebyrer, mens andre lande, sandsynligvis vil være nødsaget til at yde direkte støtte til køb af elbiler. Der vurderes derfor at være en væsentlig risiko for, at det samlede mål ikke nås.

Effektivt virkemiddel vil være at pålægge bilproducenter i kvoter for elbiler

I stedet for at placere den økonomiske byrde på regeringerne peger projektet i stedet på, at bilproducenter i EU pålægges kvoter for elbiler (og andre ”zero emission vehicles”). I Californien har man erfaringer med et sådant kvotebaseret system, som vurderes at være en vigtigt drivkraft for bilproducenternes udvikling af eldrevne køretøjer på globalt plan. I 2018 skal 4,5% af bilproducenternes salg i Californien således være ’zero emission vehicles’- stigende til 22% i 2025. Det vurderes, at et sådan kvotesystem godt vil kunne forenes med de krav, der allerede stilles til nye bilers CO2-emissioner i EU.

For at producenterne kan opnå et tilstrækkeligt salg af elbiler, vil de formentligt være nødt til at reducere prisen på elbiler og overføre disse ekstra omkostninger på deres andre køretøjer. Derved spredes meromkostningen for omstillingen bredt over transportsektoren. En sådan ordning vil samtidigt tilskynde til yderligere forskning og udvikling i bl.a. batteriteknologi, hvorfor man må forvente at ordningen på længere sigt, vil føre til lavere omkostninger på fremstilling af eldrevne køretøjer og til forøget rækkevide.

På kort sigt kan fælles EU krav om offentlig indkøbspolitik, der tilskynder til køb af eldrevne køretøjer, være et relevant virkemiddel, men pga. det begrænsede volumen af offentlige køretøjer vurderes dette virkemiddel at være utilstrækkeligt på den anden side af 2020.

Betydning for elbiludrulning i Danmark

Set fra et dansk synspunkt vil etablering af elbilskvoter på EU plan sandsynligvis føre til lavere priser på elbiler, hvilket alt andet lige vil gøre det billigere at indfri den danske målsætning om omstilling af transportsektoren. Ved at supplere med nationale virkemidler – som fx afgiftslempelser og udbygning af ladeinfrastruktur – vil Danmark kunne sikre, at salget af elbiler herhjemme bliver højere end EU gennemsnittet.