Danida Balmorelkursus 2022

Balmorel: Energisystemsmodel | august 2022 - september 2022

I august – september 2022 afholdt DTU et fire-ugers kursus om energisystemmodellen Balmorel. DTU fik støtte af Ea Energianalyse og Energy Modelling Lab til at afvikle kurset for 24 deltagere fra Egypten, Indonesien, Sydafrika, Tyrkiet og Vietnam.

Deltagerne fik en introduktion til energisystemanalyse og matematisk modellering, hvilket gav dem de nødvendige redskaber til at konstruere og udføre deres egne energisystemanalyser i Balmorel, samt at forstå og videreudvikle modellen. En cloud-baseret opsætning til at køre modellen i blev sat op, og deltagerne benyttede også excel-baserede værktøjer, såsom GDX Tool og BERSERQ, der er udviklet af Ea, for at gøre modelleringsaktiviteterne lettere.

Kurset var sponsoreret af Danida Fellowship Centre (DFC) som en del af DFC Scholarship Progamme. Målet var at give deltagerne redskaber og viden, der gør dem i stand til at forbedre energiplanlægningen og udformningen af energipolitikker i deres respektive lande.