IEA Wind Task 26 – Omkostninger ved Vindenergi

Balmorel: Energisystemsmodel | december 2012 - marts 2022

Ea Energianalyse deltog som repræsentant for Danmark i IEA Wind Task 26 – omkostninger ved vindenergi. Det er et internationalt forum med det formål at udveksle viden og information om omkostningerne ved vindenergi.
 
IEA Wind Task 26 blev påbegyndt i januar 2009. Fase II begyndte i oktober 2012, efterfulgt af Fase III i oktober 2016. Fase III blev afsluttet i september 2018. Task 26 havde sin fjerde fase fra oktober 2018 til september 2021.

Fase IV

Det primære formål med IEA Wind TCP Task 26 er at oplyse om omkostninger ved vindenergi for at forstå tidligere, nuværende og foregribe fremtidige tendenser inden for vindenergiøkonomi relateret til både teknologiomkostninger og markedsværdi. De analyserede omkostningstendenser for både land- og havvind bekræfter en fortsat omkostningsreduktion for LCOE af vindkraft, som kombineret med markedsværdianalyser viser, at vindkraftproduktionen når netparitet (er levedygtig på markedsvilkår) i udvalgte markedsregioner. Auktionsresultaterne giver enkle tal for omkostningerne ved vindkraftproduktion, men de afspejler ikke direkte omkostningerne ved vindkraft og er heller ikke sammenlignelige på tværs af lande. Ved at analysere de nivellerede indtægter fra energi kan forskelle i markeds- og auktionsopsætninger overvejes, hvilket muliggør et bedre overblik over de reelle energiomkostninger samt en sammenligning af auktionsresultater på tværs af forskellige regioner.

En fornyet ekspertundersøgelse forventer et betydeligt yderligere omkostningsreduktionspotentiale for LCOE af vindkraft på op til 37% og 49% mellem 2020 og 2050 for henholdsvis land- og havvind.

Et internationalt teknologikatalog for vindkraft beskriver de forskellige aspekter, der driver omkostningerne ved vindkraft, og hvordan de varierer afhængigt af implementeringsområdet. Politiske beslutningstagere og energiplanlæggere skal være opmærksomme på disse faktorer, når de forsøger at estimere omkostningerne ved vindkraft på tværs af forskellige regioner, da teknologivalg kan have stor indflydelse på de nivellerede energiomkostninger.

En analyse af hybride vindlagringsanlæg på det europæiske elmarked peger på, at potentielle fordele kræver omhyggelig optimering og mest forventes i soldominerede dele af systemet. Vindmøller med lav(ere) vindhastighed (lavere specifik effekt) vil ofte give et bedre forhold mellem merværdien af produktionen på elmarkederne og de ekstra omkostninger.

Resultaterne fra Task 26’s arbejde giver politiske beslutningstagere, energiplanlæggere og modelleringseksperter information om både tidligere og fremtidig karakteristika og økonomi i vindkraft og hjælper med at udforme fremtidige effektive elsystemer.

Fase III

IEA Wind Task – fase III bestod af fire delopgaver:

  • Opdatering af omkostningsanalyser af landbaseret vind med fokus på omkostningsdrivers og forskelle i de deltagende lande
  • Estimering af omkostninger ved energi fra havvindmøller samt identificering af de store omkostningsdrivers i hvert af de deltagende lande
  • Undersøge metoder og applikation af metoder til at forstå omkostninger ved vindenergi og økonomien ved udskiftning af gamle vindmøller med nye mere effektive.
  • Undersøge metoder og applikation af metoder til at forstå værdien af vindenergi i det elektriske system.

Ea Energianalyse var blandt andet leder for opgaven med at undersøge værdien af vindenergi, og at udføre en række scenarieanalyser ved brug af elmarkedsmodellen Balmorel i samarbejde med de andre deltagere i IEA Wind Task 26.

IEA Wind TCP Rapporten

I november 2017 blev IEA Wind TCP-rapporten lanceret.

Rapporten, der er udfærdiget af Ea Energianalyse og arbejdsgruppen fra IEA Wind TCP Task 26, indeholder analyser af udviklingen af det europæiske energisystem frem til 2030 og effekten af forskellige designs af vindmøller udforskes. Undersøgelsen fokuserer på markedsværdien af vindenergi og de totale systemomkostninger ved forskellige kombinationer af størrelsen på og den specifikke energi fra vindmøller.

Den igangværende transformation af energisystemet forøger vigtigheden af at integrere variabel vedvarende energi. Store mængder af vindenergi giver udfordringer for systemdriften og lægger pres på markedsværdien fra vindenergi. Blandt flere tiltag kan en mere systemvenlig tilføjelse af variabel vedvarende energi afhjælpe problemer med integrationen.

Vindmøller med højere tårne og større vingefang opnår højere kapacitetsfaktorer og har højere markedsværdi: I 2030 kan avancerede vindmøller indtjene så meget som 4.3 €/MWh mere (+13%) end business-as-usual-teknologi kan. Både nye og eksisterende vindmøller på land, samt havvindmøller, vil drage nytte af et skift til de nye designs for møller på land. Derudover viser det sig at specifikke mængder af energi har en langt større indflydelse på markedsværdien i forhold til møllens størrelse.

Vindmøller med en høj kapacitetsfaktor bidrager til lavere systemomkostninger på grund af lavere ’Levilized cost of Energy’ og mindre brændselsomkostninger under medium og spidsbelastning. Avancerede vindmøller har dog flere omkostninger i forhold til investeringsomkostninger pr MW. Derfor er afvejninger mellem omkostninger og værdi nødvendige for at vælge den optimale type af vindmølle, der vil variere kraftigt i forskellige dele af Europa afhængig af lokationen og de lokale markedsforhold.

Overvejelser omkring det teknologiske design, både i forhold til omkostninger og værdi, er vigtige når man skal evaluere værdien af vindkraftproduktion. Tager man ikke den teknologiske udvikling indenfor landvindmøller i betragtning når man analyserer udviklingen af energisystemer, kan det resultere i at man undervurderer konkurrencedygtigheden ved vindenergi og dets potentielle andel i en omkostningseffektiv systemudvikling.

Arbejdet er financieret af EUDP, bevilling nummer 64018-0577.

Hvor vi har arbejdet